Murakamirejser

Vi har to forskellige rejser, der tager udgangspunkt i Haruki Murakamis romaner og noveller som en indgang til Japan. Du kan gå i fodsporene på hovedpersonen i “Mordet på kommandanten” eller opleve Onsen, vild natur, whisky og meget mere på en rejse inspireret af Murakamis gennemgående temaer.

Med Haruki Murakamis romaner og noveller som indgang til Japan

”Når jeg oversætter Murakamis romaner, forsvinder jeg ind i bøgernes verden, og da jeg oversatte hans nyeste roman “Mordet på kommandanten”, kom jeg på den vildeste rejse. Jeg fulgte med ham på et roadtrip til det nordlige Japan, og jeg nærmest boede sammen med ham i Odawaras bjerge. Jeg har i den forbindelse gjort mig mange tanker om, hvad portrætkunst og japansk kunst egentlig er. Min litterære rejse og tankerne omkring kunst har inspireret os til at skabe rejser til et Japan, som kun få rejsende møder.”

 

Mette Holm,
Haruki Murakamis danske oversætter
og rejseleder på Ichiban Travels’ Murakamirejser

Om Haruki Murakami

Haruki Murakami er en japansk forfatter, som skriver både essays, noveller og romaner. Nogle af Murakamis kendte værker er Kafka på stranden og En vild fårejagt. Romanen Mordet på kommandanten, der udkom på dansk i 2018, danner inspirationsgrundlag for vores rejse ”Litteratur, kunst og kultur”. Murakamis bøger er oversat til en lang række sprog. Bøgerne er oversat til dansk af Murakamis faste oversætter,  Mette Holm, som også er rejseleder på vores Murakamirejser. Mette har en enorm viden om Murakamis forfatterskab og japansk litteratur og kultur i det hele taget, som hun med stor glæde formidler.

 

Inspiration og baggrund

Murakami siger selv, at hans inspiration kommer fra en række kendte forfattere såsom Raymond Chandler og Kurt Vonnegut. Generelt er historierne kendetegnet ved parallelle virkeligheder og universer, som man som læser ikke kan undgå at blive opslugt af.

 

Haruki Murakami er født i 1949 og opvokset i Kobe, som ligger på den vestlige del af Honshu, som vi oplever som en del af rejsen ”Litteratur, kunst og kultur”. I oktober 2021 åbnede det nye Murakami bibliotek i Tokyo, som hylder og samler forfatterens værker. På vores rejse ”Litteratur, vild natur og onsen” skal vi på tur til biblioteket. Murakami har doneret biblioteket til Waseda universitetet, hvor han selv studerede i starten af 1970’erne. Biblioteket er tegnet af Kengo Kuma, som er en af Japans førende arkitekter. Du kan læse om flere kendte japanere på siden Viden.

    Navn (nødvendig)

    E-mail (nødvendig)

    Telefon (nødvendig)

    Besked (skriv her dine foretrukne rejse– og rejsedatoer)

      Navn (nødvendig)

      E-mail (nødvendig)

      Telefon (nødvendig)

      Besked (skriv eventuelt her dine foretrukne rejsedatoer)

        Navn (nødvendig)

        E-mail (nødvendig)

        Telefon (nødvendig)

        Besked