Dag 1: Afrejse
Afgang fra Københavns Lufthavn.
Dag 2: De første oplevelser i Japan
Ankomst Sapporo, Hokkaido. Her besøger vi Buddha-højen, hvor en 12,5 m Buddha er omgivet af en høj med lavendelblomster.
Dag 3: Seafood, traner og Komura i Kushiro
Vi ser solopgang fra terrassen over skyerne, Unkai Terrasse. Derfra fortsætter vi til Kushiro, hvor Komura i ”Ufo i Kushiro” søgte tilflugt efter sit ægteskabs forlis. Kushiro er kendt for sin friske, smagfulde seafood fra det kolde hav, vilde traner og nationalparker.
Dag 4: Daisetsuzan og varme kilder
Fra Kushiro kører vi ind i bjergene til Daisetsuzan nationalpark. Her bliver der mulighed for nogle vandreture i storslået natur og badning i onsen, naturlige varme kilder.
Dag 5: Lokale specialiteter og ølbryggeri
Vi fortsætter mod Sapporo, hovedbyen på Hokkaido, og undervejs besøger vi en fårefarm og en kunstnerisk anlagt park. Vi spiser en lokal specialitet og besøger Sapporo ølbryggeri.
Dag 6: Whisky som Murakami kan lide det
I ægte Murakamisk ånd er der i dag japansk whisky på programmet. Vi besøger et af Japans top destillerier og bliver måske lidt klogere på, hvorfor Murakami er whisky fan. På vejen gør vi stop i den lille by, Otaru, der ligger smukt langs kanaler.
Dag 7: Fra nord til syd og Kafka
I dag flyver vi sydpå og ender i Takamatsu, hvor Kafka holdt til i en periode. Vi går en tur i Ritsurin landskabshaven og kigger nærmere på Takamatsu by.
Dag 8: Stenskulpturer i Takamatsu
Vi har endnu en dag i Takamatsu, hvor vi blandt andet besøger et stenskulpturmuseum i udkanten af byen.
Dag 9: Et hotel inde i museet
Dagen begynder med en sejltur over til den første af museumsøerne, Naoshima, hvor vi har hele dagen til at besøge øens museer og kunstinstallationer. Vi overnatter på Benesse House, der er en del af museumsprojektet og et hotel i museet.
Dag 10: Sejltur og flere museumsøer
Vi sejler rundt i det naturskønne Seto indlandshav og besøger de to, små museumsøer, Inujima og Teshima. Vi ender på øen Shodoshima.
Dag 11: Olivenlunde og en smagsprøve på Shikoku 88
Vi tilbringer dagen på Shodoshima, der er kendt for sine olivenlunde, vilde aber og en mini-Shikoku 88 pilgrimsrute.
Dag 12: Afsted mod Tokyo
Rejsen fortsætter til Tokyo, som er sidste stop. Der vil være lidt tid på egen hånd, når vi kommer frem.
Dag 13: Murakamis bibliotek
Om formiddagen besøger vi biblioteket, som Murakami har doneret til Waseda Universitet, hvor han selv studerede. Biblioteket er tegnet af Kengo Kuma, en af Japans førende arkitekter. Om eftermiddagen er der tid til at udforske Tokyo på egen hånd.
Dag 14: Sumo i nationalarenaen
Denne dag står i sumoens tegn. Sumo er Japans nationalsport og er blevet udøvet i flere hundrede år. Vi skal til sumoturnering i nationalarenaen og spise sumo-middag om aftenen. Der bliver også tid til at kigge på nogle af seværdighederne i området omkring arenaen i løbet af dagen.
Dag 15: Hjemrejse
Hjemrejse fra Tokyo.
NB. Dagsprogrammet er vejledende. Der kan forekomme ændringer som følge af vejr eller andre hindringer.